Kronborg under belejring
Bragene er øredøvende, når kanonkuglerne stryger over himlen og smadrer ind i slottets mure. Kommandoråb, soldaternes brølen og klageskrigene fra de sårede blander sig med bragene. Året er 1658, og Kronborg er under belejring af svenske tropper. Kanontårnet er skudt i stykker, og jorden brænder under Kronborgs soldater. I tre uger har de 250 mand været under konstant bombardement. De må nu overgive sig og overgive borgen til svenskerne, der holder den besat i de følgende to år.
600 år som fæstning
Siden bygningen af Eriks af Pommerns borg Krogen i begyndelsen af 1400-tallet, har fæstningsværket på næsset ud for Helsingør haft stor betydning. Dels for at sikre de forbipasserende skibes aflæggelse af Øresundstold og for at hævde den danske konges status som Østersøens hersker.
Mange lande vil udfordre den danske konges magt. Store interesser er på spil i forbindelse med adgangen til de store markeder langs Østersøens kyster. Svenskerne forlader Kronborg efter de to års besættelse, men beholder Skåne, Halland og Blekinge, og magtbalancen rykker sig afgørende.
Fra at have været centrum i det danske rige, bliver Kronborg nu en grænsefæstning. Flere gange siden kommer Danmark i krig, men selvom fæstningen er blevet udbygget på de svage punkter, kommer borgen aldrig til at stå sin prøve under en ny belejring. Krigshandlingerne kommer til at foregå andre steder.
I 1801 forsøger man at stoppe den engelske flådes passage mod København og
det, der senere blev kendt som Slaget på Reden. Men vinden er gunstig for
englænderne, der kan sejle så tæt på Sverige som muligt uden for rækkevidde for
Kronborgs kanoner. Svenskerne blander sig udenom.
Kronborg mister efterhånden sin militære betydning, og bortset fra under
tyskernes besættelse 1940-45 ophører slottets status som fungerende fæstning i
1835. Borgen bliver derefter udelukkende brugt som kaserne og senere åbnet for
publikum.